Bio-Magnesium - Højoptageligt magnesiumkompleks
Vegansk og Vegetarisk
- Indeholder tre forskellige magnesiumsalte i en hurtigopløselig matrix
- Understøtter vedligeholdelsen af normale knogler og tænder
- Medvirker til normal nervefunktion og normale muskelsammentrækninger
- Bidrager til en normal elektrolytbalance
- Kan eventuelt kombineres med Bio-Calcium
- Fremstillet under farmaceutisk kontrol
Bio-Magnesium er et kompleks af tre forskellige magnesiumsalte med et højt indhold af elementær magnesium i forhold til tablettens størrelse. Hver tablet giver et tilskud på 200 mg magnesium. Bio-Magnesium tabletten synkes hel men kan også tygges eller opløses i et glas vand. Tabletten indeholder en blanding af organisk og uorganisk magnesium forenet i en matrix, der medfører, at tabletten opløses fuldstændigt på under to minutter i væske. Indholdet af organisk magnesiumsalt gør, at magnesiumindholdet vil ændres til en optagelig ion-form, således at magnesiumindholdet optages fra tarmen og giver en høj optagelighed.
Magnesium som mineral kan dårligt kaldes velsmagende. Bio-Magnesium smager dog ikke ubehageligt men derimod ret neutralt. Magnesium er et livsnødvendigt grundstof og basedannnende mineral. At det samtidig er det fjerde mest forekommende mineral i kroppen, siger noget om dets betydning. Magnesium findes i alle kroppens celler, og 98% heraf findes inde i cellerne. En voksen person indeholder omkring 24 g magnesium, heraf ca. 25% i vores muskler og ca. 60% i knoglerne sammen med blandt andet calcium og fosfor.
Magnesium har mange funktioner i kroppen. Det indgår i mere end 300 forskellige enzymprocesser.
Øget fokus på magnesium
Der kom øget fokus på magnesiums betydning, da de danske fødevaremyndigheder i 2009 hævede den anbefalede daglige dosering fra 300 mg til 375 mg.
gode kilder til magnesium i kostenGode magnesiumkilder Magnesium findes i en række fødevarer. Gode kilder til stoffet er blandt andet:
bladgrønt
mandler
nødder
frø
havregryn
kål
Vand indeholder noget magnesium, men mængden varierer meget og dækker under alle omstændigheder kun en lille del af vores behov. Blødt vand som for eksempel vand på flaske indeholder typisk meget lidt magnesium.
Magnesiummangel
Hvis kostens proteinindhold er meget lavt (mindre end 30 g om dagen), vil kroppens magnesiumoptagelse nedsættes. Mangler kroppen magnesium, vil den ligesom med calcium forsøge at opretholde blodets magnesiumkoncentration ved at frigøre magnesium bundet i knoglevævet. Det får den konsekvens, at måling af blodets magnesiumindhold ikke nødvendigvis altid er nogen god rettesnor for, hvorvidt en person bør øge sin indtagelse af magnesium.
Kroppen mister magnesium, når man spiser usundt, og kroppens lager af magnesium kan derudover drænes af en høj alkoholindtagelse, hård fysisk udfoldelse og stress.
Overdosering Vores nyrer udskiller magnesium med urinen, hvis kroppen får mere, end den umiddelbart kan bruge. Det nedsætter risikoen for overdosering. Når kroppens behov for magnesium er mættet, medfører yderligere indtagelse af magnesium blot tynd mave. Denne mekanisme beskytter mod overdosering. Magnesium indtaget i ekstremt høje doser, det vil sige 10 gange den normale dosering og derover, kan medføre diarré, kvalme og anden ubehag. Personer med nedsat nyrefunktion bør dog ikke tage tilskud af magnesium, med mindre det sker efter anvisning fra en læge.